Printkonto, indbetaling og priser

Se din saldo på printkontoen

I Pcounter EasyPay kan studerende se saldoen på deres printkonto. Det er også her, man kan indsætte penge på printkontoen.

Gå ind på Pcounter EasyPay siden  http://easypay.ucl.dk/ 

1. Vælg dansk eller engelsk sprog på det respek-tive flag (i denne vejledning dansk).

2. Indtast UCL brugernavn og adgangskode (samme som til netværk og itslearning).

3. Tryk på Login.

Her vises din nuværende saldo i danske kroner.

Det er ikke muligt at få udbetalt det resterende beløb på din printkonto. Du kan dog overføre beløbet til en medstuderende.

Indbetaling til din printkonto

1. Vil du indsætte penge på kontoen, så tryk på Indsæt penge

2. Vælg hvilket beløb du ønsker at indsætte. Tryk på pilen for at vælge beløb. Mulighederne er hhv. 20 kr., 50 kr., 100 kr. eller 200 kr.

Tryk på Næste.

3. I det næste billede skal du læse (”her”-link) og acceptere betingelserne for køb (sæt flueben ved Accepter vilkår og betingelser).

Tryk derefter på Gennemfør betaling.

4. Her vælges betalingsform.

Klik på den ønskede betalingsform og udfyld efterfølgende de felter, der kommer frem.

Tryk til sidst på Udfør betaling (der kan være lidt ventetid).

Når der kommer en besked: ”Betalingen er godkendt”, er betalingen sket. Der er mulighed for at klikke videre til kvittering.

Kvitteringen sendes også til den UCL mailadresse, der er tilknyttet den konto, du indsætter penge på.

Priser for print

Format Sort/hvid (pris i kr.) Farve (pris i kr.)
A0 6,50 16,00
A1 3,20 8,00
A2 1,60 4,00
A3 0,80 2,00
A4 + mindre formater 0,40 1,00

Formaterne A0, A1 og A2 skal udskrives på en særlig plotter-printer, som skal betjenes af en UCL-ansat.