Aktivering af planer

Der kan være situationer hvor du som underviser har brug for at time de studerendes adgang til planer, filer og opgaver. Du kan vælge enkelte planer i et emne eller alle planer.

  1. Åbn dit emne og marker den plan du vil aktivere/deaktivere.
  2. Hvis du vil markere alle planer i emnet tjek da den øverste tjekboks.
  3. Foretag nu dine valg.

Når du deaktiverer en plan kommer der et lille øje med en overstregning ud for planen.

Systemet er som default sat op således at dine ressourcer og planer først bliver synlige den dato planen aktiveres. Du kan dog ændre i disse indstillinger så de passer til den måde du planlægger din undervisning. Ex. hvis du vil aktivere 2 uger før undervisningen.

  1. Gå i Planer
  2. Klik på de tre prikker
  3. Vælg Indstillinger for planer
  1. Gå til afsnittet Ressourcer og aktiviteter
  2. Læs afsnittet Aktivering, og vælg dine ønskede indstillinger
  3. Det anbefales at du sætter flueben i Aktiver forbundne elementer, når planen aktiveres.

Aktivering i ressourcemappen

Hvis du vil aktivere ressourcer og aktiviteter manuelt kan du følge nedenstående vejledning.

  1. Vælg de ressourcer du vil aktivere - du kan vælge alle ved at sætte flueben i den øverste tjekbox.
  2. Vælg Handling
  3. Vælg Aktiver

Husk at bekræfte ved at klikke på Aktiver