UCL Guides DKUCL GuidesIT & Software AdgangSådan konfigureres OTP til brug ved glemt adgangskode

Sådan konfigureres OTP til brug ved glemt adgangskode

OTP står for One Time Password (éngangskode). I selvbetjeningsportalen, hvor man kan ændre sin adgangskode, kan man også konfigurere godkendelse via mobilapp med OTP. Når man har gjort det, kan man via mobilapp'en hente en OTP, som kan bruges til at ændre adgangskode, hvis man har glemt sin adgangskode.

Gå ind på selvbetjeningsportalen https://pws.ucl.dk.

Log på med samme brugernavn og adgangskode, som bruges til fx itslearning.

Vælg Konfigurer godkendelse via mobilapp.

Vælg Android, iPhone eller Andet alt efter hvilken type enhed, du bruger. Installér app'en og konfigurer den som angivet på skærmen. Vælg derefter Fortsæt.

Indtast den kode, som app'en viser og vælg Kontrollér kode.

Der vises nu en liste med 5 genoprettelseskoder, der hver kan bruges én gang til at lave en ny adgangskode, hvis man har glemt sin adgangskode. Husk at printe siden eller gemme genoprettelseskoderne på anden vis, da man ikke kan få dem vist igen.