Sådan går du til prøve i Google Hangouts Meet

OBS: Vi anbefaler at bruge Google Chrome som browser. Bruger du en anden browser, vil du måske blive bedt om at downloade et plugin. Du skal installere dette plugin  (åbn fra din computer som administrator) eller skifte browser. Vi anbefaler sidstnævnte løsning.

Du skal bruge:

  • En computer med webcam
  • En mikrofon (indbygget er ok, headset er bedre)
  • En stabil internetforbindelse
Følg linket til meet.google.com

For at komme til rummet i Google Hangouts Meet, skal du blot klikke på det link, der findes i WISEflow. Det vil føre dig rummets side.

Tjek i øverste højre hjørne, at du er logget ind med dit UCL-login.

Tjek dine indstillinger

Klik på de 3 prikker i hjørnet af videoeksemplet for at tjekke indstillingerne for lyd og video.

Husk at acceptere, hvis din browser beder om adgang til dit webcam og din mikrofon.

5. Når du er klar, klikker du på "Deltag nu"

Under prøven

Inde i Meet har du flere muligheder:

1. Tænd/sluk for din mikrofon

2. Forlad mødet

3. Tænd/sluk for dit webcam

4. Del din skærm med de andre deltagere (enten hele din skærm eller et udvalgt vindue)

5. Find flere indstillinger ved at klikke på de 3 prikker

Det er på intet tidspunkt tilladt at optage din prøve, hverken via optagefunktionen i Google Hangouts Meet, andet software eller med en ekstern enhed.

I øverste højre hjørne kan du klikke for at finde en liste over deltagerne eller skrive i chatten.

God skik:

  • Kom til mødelokalet i Hangouts Meet 15 minutter inden start. Så kan du tjekke, at teknikken virker, inden undervisningen starter
  • Hvis flere har tændt for kamera og mikrofon, er det en god idé at slukke din egen mikrofon, når du ikke taler. Så undgår I baggrundsstøj og ekko.
Votering

Når prøven er gennemført, afbryder eksaminator og censor forbindelsen til mødet, mens der voteres - og derefter deltager de igen i mødet, hvor du får feedback og karakter. Du skal med andre ord ikke foretage dig noget – du skal bare vente i Google Hangouts Meet-mødet.