Pexip fra din computer

Pexip er et videokonferenceprogram - ligesom Skype for Business - som gør det let at mødes online. På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har vi på nuværende tidspunkt 20 licenser fra Pexip. Det betyder, at der maksimalt kan være 20 deltagere i et Pexip-møde. Læs her, hvordan du bruger Pexip.

Kan hentes som program eller bruges direkte i browseren

For at deltage i et Pexip møde, kan du gøre to ting: 

1. Gå til hjemmesiden join.ucl.dk (helst i Google Chrome) og deltage direkte herfra

2. Hente og installere programmet på din PC/Mac via dette link.
OBS: Scrool ned på siden for at finde Pexip Infinity Connect App


Vi har 12 mødelokaler i Pexip, som er nummeret 01-12. Det er disse numre, du skal bruge i adressen, når du ringer op, fx pexip03 eller pexip10.

Deltage via program/klient

1. Åbn programmet og klik på Video

2. Skriv adressen på det Pexip-møderum, du ønsker at ringe op til (1), og klik på kamera-ikonet (2)

Deltage fra browser

For at deltage fra browseren skal du bruge også adressen på Pexip-rummet, fx pexip08@join.ucl.dk

Muligheder i Pexip

I bunden af vinduet er der en menu, som vise dine muligheder som deltager

Fra venstre til højre er mulighederne:

  1. Tænd/sluk for lyden
  2. Tænd/sluk for dit webcam
  3. Tænd/sluk for din mikrofon
  4. Forlad mødet
  5. Del din skærm i mødet, så andre kan se. Du kan dele hele din skærm eller vælge et bestemt vindue
  6. Del dokumenter/filer i mødet, så andre kan se. Du kan fx dele et billede eller en pdf-fil
  7. Vis minimeret vindue - Pexip vises nu i et lille vindue øverst til højre, som kan flyttes rundt.
  8. Tilføj deltager - Denne funktion benytter vi ikke, da alle deltagere selv ringer ind til mødet

Af og til vil man gerne dele en PowerPoint-præsentation. Det kan man ikke gøre direkte via fildeling, så i denne situation må man dele sin skærm og vise præsentationen på denne måde.