Pexip og Skype for Business fra telepresence-lokaler

I telepresence-lokalerne sidder godt video- og lydudstyr. Derfor er det oplagt, at lokalerne også kan bruges til at deltage i online møder i Pexip og Skype for Business. At ringe op til Pexip er ligetil, mens det kræver lidt flere trin at komme med i et møde i Skype for Business.

Sådan ringer du op til Pexip-møderum

Du ringer op til Pexip på samme måde, som du ringer op til et andet telepresence-lokale. Start med at aktivere tablet'en ved at røre skærmen.

1. På tablet'en skal du trykke på Ring op.

2. Find det ønskede Pexip-møderum under fanen Telefonbog > Virtuelle Møderum eller søg manuelt efter lokalet. På listen finder du Pexip01, Pexip 02 osv., så husk at aftale med de andre deltagere, hvilket rum I mødes i.

3. Tryk på møderummet og vælg Opkald.

Der ringes nu op til møderummet. I nederste højre hjørne af tablet'en kan du på knapperne justere volumen i lokalet.

Sådan deltager du i et møde i Skype for Business

For at kunne bruge telepresence-udstyret (kamera og mikrofoner) til at deltage i møder i Skype for Business, skal selve telepresence-lokalet inviteres med i mødet.

At invitere et telepresence-lokale med i mødet fungerer kun, hvis Skype-mødet arrangeres internt. En ekstern samarbejdspartner vil ikke kunne invitere lokaler fra vores interne system. Eksterne deltagere vil dog uden problemer kunne ringe op til Skype-mødet, som de plejer.

Sådan inviterer du lokalet med, når du opretter dit Skype-møde i Microsoft Outlook:

I kalendermenuen vælges Nyt Skype-møde som normalt

I planlægningsvinduet inviteres deltagere til mødet. Her inviteres også lokalet, som du ønsker at bruge til Skype-mødet. Lokalet accepterer automatisk mødeindkaldelsen.

Se en liste over telepresence-lokalerne her.

Al yderligere opsætning af mødet (emne, tidspunkt m.m.) foregår på sædvanlig vis.

Når lokalet inviteres på denne måde, sørger teknikken selv for, at lokalet deltager via Pexip frem for en direkte Skype-forbindelse. Denne proces er automatisk og muliggør brug af lokalets kamera og lyd.

Sådan ringer du op fra telepresence-lokalet til Skype-mødet

Når du sidder i lokalet og venter på, at Skype-mødet starter, skal du holde øje med den tablet, som står på bordet. Cirka 10 minutter inden mødestart, vil der komme en grøn knap frem på skærmen.

Tryk på Tilslut for at ringe ind til Skype-mødet.

Skulle du ved et uheld navigere væk fra siden, hvor du kan tilslutte dig mødet, kan du fra tablet'ens hjem-skærm finde frem til den igen under Møder. Det vil også være markeret med et 1-tal, at det møde venter på dig.

Du deltager nu i mødet ved brug af lokalets kamera og mikrofoner. Det betyder også, at du skal justere volumen samt tænde/slukke din mikrofon fra knapperne på tablet'en.

Hvis andre deltager via eget videokonference-system

Som sagt kan andre ringe ind via Skype for Business uden problemer. Men hvis en anden deltager også ønsker at bruge lokalt telepresenceudstyr i deres opkald, skal de bruge lidt mere information.

Når du inviterer et telepresence-lokale til et Skype-møde, modtager du automatisk en e-mail med information, som du kan sende til andre deltagere.

Den markerede adresse, som ender på @ucl.dk, er den, du skal sende til de deltagere, som skal ringe op fra et videokonference-lokale. Hvis de ringer til denne adresse, sørger systemet selv for, at der bliver ringet op via Pexip, så deres udstyr fungerer i opkaldet.