Telepresence: 5 tips til studerende

1. Tal klart og tydeligt

Mikrofonerne i lokalerne er gode, men de kan ikke høre dig, hvad du mumler. Sørg for at tale højt og tydeligt, så du går klart igennem i det andet lokale. Pas også på med at tale for hurtigt.

2. Bidrag til at reducere baggrundsstøjen

Du vil nok hurtigt lægge mærke til, præcis hvor meget mikrofonerne fanger. Du kan høre, når nogen i det andet lokale hoster, rykker på en stol, klikker med en kuglepen eller taster løs på computeren. Du kan være med til at gøre det lettere at høre hinanden, hvis du ikke trykker så hårdt på tastaturet og hvisker lidt mindre med sidekammeraten. Og gem din pose med snacks til pausen :-)

3. Vær tålmodig - Det er måske også nyt for din underviser

Man vænner sig hurtigt til, at undervisningen foregår på tværs af 2 lokaler forbundet med kamera og lyd. Men i starten kan det føles lidt underligt, og det kan også være en udfordring for din underviser. Det bedste du kan gøre er at væbne dig med tålmodighed, når teknikken driller, eller din underviser ser lidt forvirret ud. Telepresence-undervisere skal pludselig også tænke over, om teknikken virker og hvor i lokalet de står, og de løbende holde øje med de studerende på skærmen. Det tager tid at få overblikket og ændre sine vaner.

Hvis du vil gøre din lærer en tjeneste, så tilbyd af hjælpe med at holde øje med skærmen og fortælle, hvis nogen i det andet lokale sidder med hånden i vejret.

4. Tænk ikke på kameraet - Men sig til, hvis du gør

Det er helt ok, hvis du synes, det er underligt at være på kamera. De færreste kan lidt at blive zoomet ind på, når de taler. Men det gør det lettere for de studerende i det andet lokale at følge med i, hvad du siger.

Med stor sandsynlighed glemmer du hurtigt kameraet, og det bliver helt naturligt, at man kan se den person, som taler. Men hvis du kan mærke på dig selv, at du holder dig tilbage fra at sige noget eller stille spørgsmål på grund af kameraet, så snak med din underviser om det.

5. Hvis du sidder i fjernlokalet

"Vi kan ikke rigtig høre, hvad de andre siger"

"Vil du ikke gå tilbage, hvor kameraet kan fange dig?"

"Jeg vil gerne sige noget"

Alle ovenstående kommentarer og spørgsmål er eksempler på, hvad der er helt okay at sige. Teknikken spiller en stor rolle i denne type undervisning, og det er helt ok at påpege, når den driller eller forstyrrer. Som studerende kan det være lidt uvant at skulle afbryde eller kommandere med sin underviser. Men det er vigtigt at huske på, at din underviser jo ikke er i samme lokale og derfor ikke kan fornemme, hvor det opleves. Så hvis lyden ikke er ordentlig, eller du flere gange har siddet med hånden oppe uden at blive set, så det er helt okay at sige til.

Hvis problemet ikke er akut, eller du har det dårligt med at afbryde undervisningen, så vent til en pause eller bagefter og send din underviser en besked i stedet, hvor du gør opmærksom på problemerne. Så kan de løses til næste gang.