UCL Guides DKUCL GuidesSkytjenester G Suite for EducationIntegrer mapper, dokumenter og andre elementer i dit Google Site

Integrer mapper, dokumenter og andre elementer i dit Google Site

I det nye Google Sites har du mulighed for at integrere elementer fra fx Google Docs og Slides, men også hele mappestrukturer. Det kan være en god idé for at undgå, at brugerne skal forlade dit site for at se indholdet.

Sådan integrerer du Docs, Slides og andre Google-dokumenter

I menuen til højre ser du en liste over de elementer, du har mulighed for at integrere.

De mest brugte dokumenttyper er Docs, Præsentationer, Regneark og Formularer. Men der er også mulighed for at indsætte videoer direkte fra Youtube.

Hvis den besøgende på dit site har redigeringsret til de integrerede elementer, vil de fx kunne skrive i et dokument direkte fra dit site.

Fordi Sites ejes og administreres af Google, er der ikke samme mulighed for at integrere elementer fra andre udbydere. Det er fx ikke muligt at integrere et Word-dokument eller en video fra Videotool.

Sådan integrerer du en mappe

Det er let at lægge en hel mappestruktur ind i dit site. Første trin er at oprette mappestrukturen på dit Google Drev. Når du er på dit drev, vælger du Ny -> Mappe oppe i venstre hjørne. På denne måde kan du oprette de ønskede mapper og undermapper.

Når mappestrukturen er klar, går du tilbage til dit site. Her finder du den side, hvor du vil lægge mappen og vælger Fra Drev.

Her finder du og markerer den mappe, du ønsker at integrere. Når du har markeret den, vælger du Indsæt nederst til højre.

Nu er mappe indsat på dit site. Den har måske ikke den ønskede størrelse, men det kan du ændre ved at trække i kanterne, ligesom du ville gøre med et billede.

Husk at tjekke delingsindstillingerne på din overmappe for at sikre dig, hvad besøgende kan og ikke kan ift. redigering, flytning/sletning af mapper, dokumenter m.m.