UCL Guides DK

Overfør ejerskab af filer og mapper i Google Drev

Opdateret

Hvis du stopper som ansat eller studerende hos UCL, kan der være filer i Google Drev, som forsvinder sammen med din konto, hvis du ikke overfører ejerskabet til en anden. Det betyder, at kolleger eller medstuderende mister adgang til filerne, og det ville være ærgerligt. Denne vejledning viser dig, hvordan du øverfører ejerskabet af dine filer og mapper.

Filer og mapper i Google Drev, som du er ejer af, vil blive slettet sammen med din konto 30 dage efter, du er stoppet hos UCL.

OBS: Det er ikke nok at overføre ejerskabet af en mappe til en anden, da du stadig vil være ejer af filerne i mappen. Du skal altså overføre ejerskabet af mappen og alle filerne.

1. Find og markér de ønskede mapper/filer i Google Drev

Du kan markere flere filer på én gang ved at:

  1. Holde Ctrl-tasten nede og klikke enkeltvist på de filer, du vil overføre ejerskabet af
  2. Markere den "første" fil i en række, holde Shift-tasten nede og klikke på den "sidste" fil i rækken. På denne måde markeres også alle filer imellem de to valgte.
  3. Trykke Ctrl+A for at markere alle filer i en mappe

2. Klik på Del-ikonet øverst til højre

Læringsteknologi - Google Drev – Google Chrome

Nu åbner delingsindstillingerne for de markerede filer.

Du kan kun overføre ejerskab til andre brugere i UCL, som filen/mappen i forvejen er delt med. Det er altså nødvendigt at gøre en anden til redaktør, før du kan overføre ejerskabet. Læs mere om generelle delingsindstillinger her.

3. Klik på dropdown-menuen ud for den redaktør, du vil overføre ejerskabet til.

4. Vælg "Overfør ejerskab"

5. Klik "Ja" i den dialogboks, som kommer frem

Så snart du klikke "Ja", overgår du fra at være ejer til at være redaktør. Det er ikke muligt at ombestemme dig eller trække overførslen tilbage.

Den valgte redaktør modtager en anmodning om overførsel af ejerskabet, som de skal acceptere.

6. Klik udfør for at lukke delingsindstillingerne

7. Gentag processen med andre filer eller mapper, som du ønsker at overføre ejerskabet af.

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

Send mig en email når nogen besvarer denne kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Google takeout - tag dit Google drev med dig, eller lav en backup af dine Google data
Næste Vejledning Genvejstaster
Har du brug for hjælp? Kontakt IT-service