UCL Guides DK

Skab fællesskabsfølelse eller fremhæv oplægsholdere med Immersive View

Opdateret May 25, 2021

Med version 5.6.3 giver Zoom mulighed for at vise mødedeltagere på en måde, som giver en unik fællesskabsfølelse sammenlignet med den traditionelle gittervisning. Derudover giver det mulighed for at fremhæve oplægsholdere. Læs nedenfor, hvordan du kommer i gang med at bruge Immersive View.

Foto: blog.zoom.us

1. Opdater din klient og bed alle gøre det samme

Immersive View er en feature, som kun fungerer godt, hvis alle deltagere minimum har version 5.6.3 af Zoom-klienten. Den bedste måde at sikre det er ved at opdatere din klient.

Læs her, hvordan du opdaterer din klient.

Hvis en deltager ikke har den korrekte version, vil de stadig kunne deltage i Immersive View, men det vil ikke se godt ud, da deres baggrund ikke vil blive skåret væk. Der vil i stedet være en sort baggrund som en kasse bag dem.

2. Vælg dit Immersive View layout

OBS: Det er kun værten (Host), der kan ændre visningen i rummet til Immersive View.

For at bruge Immersive View, åbner du bare dit møde som normalt. Når du er klar, klikker du på View-ikonet i øverste højre hjørne og vælger Immersive Scene.

Nu kommer der et vindue frem, hvor du kan vælge layout. Der er flere at vælge fra:

Du kan se på hvert eksempel, hvor mange deltagere der kan vises på samme tid. Det er derfor let at se, hvilke layouts der kan bruges til undervisning, og hvilke der egner sig bedre til mindre sessioner.

Det højeste antal viste deltagere i en scene er i øjeblikket 25, så det er ikke sikkert, alle kan komme med på skærmen, hvis der er tale om et stort hold.

Det er muligt at vælge, om mødedeltagerne skal placeres i scenen automatisk, eller om du manuelt vil vælge, hvem der skal med.

Til almindelig brug, fx undervisning, fungerer det glimrende med automatisk placering af deltagerne.

Fremhæv oplægsholdere eller lav paneldebat

Du kan bruge muligheden for at placere deltagere manuelt i scenen til at fremhæve udvalgte personer, fx aktuelle oplægsholdere.

For at gøre dette, vælger du Manually, hvilket giver dig mulighed for at skrive navnene på de deltagere, der skal vises i scenen.

Du kan med fordel kombinere denne funktion med en scene, der indeholder få deltagere. Det er fx muligt at udvælge en vært og 5 deltagere til en paneldebat, men det kan også være en fin måde at fremhæve en gruppe studerende, der skal præsentere noget for resten af holdet.

Forrige Vejledning Breakoutrooms selvbetjening
Næste Vejledning Flere møderum - med alternative hosts
Har du brug for hjælp? Kontakt IT-service