Sådan ringer du ind til et telepresence-lokale via Webex

Updated May 07, 2021

Denne vejledning viser, hvordan du som studerende eller mødedeltager kan ringe ind til et telepresence-lokale via Webex. Vejledningen viser proceduren fra en computer, men det er også muligt at ringe ind via Webex-appen på en smartphone.

Vejledningen er henvendt til studerende og ansatte på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Installer Webex på din computer

Her er det vigtigt, at du downloader Webex og ikke "Webex Meetings", da det er et andet produkt, som ikke har samme funktionaliteter.

Du kan finde Webex her.

Download programmet og følg de angivne trin for at installere det på din computer.

Log ind med dit UCL-login

På den første skærm skriver du din UCL-email og klikker på Næste for at logge ind.

Find lokalet og ring op

Når du er logget ind, kan du i toppen af skærmen søge efter det ønskede telepresence-lokale i søgefeltet

Navnet på lokalet vil sandsynligvis være angivet i mødeindkaldelse eller undervisningsplanen. Men du kan også finde en oversigt over telepresence-lokaler her.

Du vil se, at lokalet dukker op under "Enheder", og til højre for navnet kan du klikke or at ringe op til lokalet med eller uden video.

Det er ikke så vigtigt, om du ringer op med eller uden video. Hvis du får ringet op uden video, kan du altid tænde for din video, efter du er kommet ind i rummet.

Når du klikker, bliver der ringet op til lokalet, og fordi du er logget ind med dit UCL-login, vil lokalet automatisk lukke dig ind.

Nu er du klar til at deltage.

Funktioner i telepresence-opkaldet

  1. Tænd og sluk din mikrofon
  2. Tænd og sluk din video (dit webcam)
  3. Del indhold fra din computer
  4. Forlad opkaldet
Previous Vejledning Telepresence mellem 2 lokationer
Next Vejledning Teknisk tjekliste til telepresence-undervisning

Har du brug for hjælp?

Kontakt IT-service