UCL Guides DK

Microsoft Teams: Introduktion og generelle funktioner

Opdateret Nov 16, 2020

Log på Microsoft Teams

Når du skal logge ind med din UCL-konto på Microsoft Teams, skal du ikke bruge dit sædvanlige bruger-id eller din UCL-mail.

Dit brugernavn til Teams er i stedet dit-normale-brugernavn@ucl.dk. F.eks.:

abcd1234@ucl.dk

Dit password er det samme som til øvrige systemer

1) Log på med dit bruger-id@ucl.dk

Overblik over brugerfladen

Når du er logget på, møder du denne brugerflade i Teams, hvor du har mulighed for at tilgå de forskellige funktioner. Som udgangspunkt starter du med et overblik over de Teams, som du er en del af.

1) Din profil: Mulighed for at skifte status og tilpasse din indstillinger (se vejledning)

2) Din organisation: Mulighed for at skifte organisation, hvis du er tilføjet til Teams fra andre organisationer. Eksempelvis andre UC'er

3) Søgelinje: Mulighed for at fremsøge Teams, kontakter og skrive kommandoer

4) Aktivitet: Overblik over dine seneste notifikationer

5) Chat: Mulighed for at chatte direkte med en kollega (se vejledning)

6) Teams: Overblik over dine Teams

7) Kalender: Se din egen kalender (integrerer med Outlook) og planlæg møder (se vejledning)

8) Opkald: Ring direkte til en kollega (se vejledning)

9) Workplace: Opret et Team til samarbejde med kollegaer eller eksterne brugere

10) Filer: Få et overblik over dine seneste filer fra Teams og OneDrive

Tilpas dine indstillinger

Ved at klikke på dit profilbillede i øverste højre hjørne har du forskellige tilpasningsmuligheder:
1) Klik på indstillinger:

Generelt: Her har du mulighed for at skifte visningen ift. farver og layout. Du har desuden mulighed for at vælge, om Teams skal starte automatisk. Som standard ser indstillingerne sådan ud:

Anonymitet: Her kan du bl.a. udvælge særlige personer, som du kan modtage meddelelser fra, selvom du er angivet til "Vil ikke forstyrres.". Du har også mulighed for at fravælge muligheden for, at andre kan se, om du har set deres beskeder.  

Medddelelser: Her har du mulighed for at tilpasse, hvordan og hvornår du får meddelelser fra Teams.

1) E-mail: Vælg hvor ofte, du vil modtage notifikationer om ny aktivitet på din mail.

2) Udseende og lyd: Vælg om der skal være en forhåndsvinsing og lyd, når du modtager en meddelelse

3) Teams og kanaler: Angiv i hvislket omfang, du ønsker meddelelser fra dine Teams og specifikke kanaler.
Alle aktiviteter:
Ved denne indstilling modtager du notifikationer fra alle meddelelser i alle Teams
Omtaler og svar:
Ved denne indstilling modtager du kun notifikationer, hvis nogen omtaler dit navn, eller der kommer svar på en besked, som du har oprettet.
Brugerdefineret:
Ved denne indstilling har du selv mulighed for at definere, hvad du vil modtage meddelelser om

4) Chat: Definer hvordan og i hvilket omfang du ønsker meddelelser ved chatbeskeder

5) Møder: Definer hvordan og i hvilket omfang du ønsker meddelelser om mødeinvitationer, mødepåmindelser etc.

6) Angiv nogle specifikke personer, hvis status (online/offline) du ønsker at følge med i

7) Angiv om du ønsker meddelelser fra Teams med gode råd og tips.

Forrige Vejledning Microsoft Teams: Telefoni, chat og møder
Næste Vejledning Microsoft Teams: Retningslinjer for anvendelse af Teams på UCL
Har du brug for hjælp? Kontakt IT-service