Backup og gendannelse af OneNote

Updated Sep 03, 2020

OneNote gemmer automatisk dine noter, mens du arbejder. Hvis din OneNote er sat op til at gemme lokalt på pc'en og ikke på et OneDrive, bør du jævnligt sikkerhedskopiere dine notesbøger på samme måde som resten af dine filer og data på din pc. Det kan ske for alle, at harddisken går i stykker eller pc'en bliver stjålet, og hvis det sker for dig, vil dine noter være væk for altid.

Backup

Åbn OneNote (ikke OneNote app'en).

Vælg fanen “Filer”.

Vælg “Indstillinger”.

Vælg “Gem og sikkerhedskopiér”.

I højre side af vinduet  markér ”Sikkerhedskopimappe” og klik på ”Rediger”.

Vælg herefter en ny destinationsmappe til din sikkerhedskopi.

Vi anbefaler, at ansatte bruger P-drevet. Lav evt. en mappe og kald den OneNote.

Når du har valgt destinationsmappe, klikker du på knappen "Markér"

Klik derefter først på knappen "Sikkerhedskopiér ændrede filer nu" og dernæst på "Sikkerhedskopiér alle notesbøger nu".

Efter end sikkerhedskopiering vil du få beskeden "Sikkerhedskopieringen er gennemført".

Afslut ved at klikke på OK i bunden af vinduet.

Du har nu sikkerhedskopieret dine noter, og bør for en sikkerheds skyld tjekke, at der nu ligger en kopi af dine OneNote filer i din valgte destinationsmappe for sikkerhedskopien.

Gendannelse

Efter at du har lavet en backup af Onenote, kan du gendanne dine noter, hvis/når du får brug for det.

Åbn OneNote og vælg "Filer" og derefter "Oplysninger". Vælg "Åbn Sikkerhedskopier".

Du skal nu browse/klikke dig frem til den mappe, hvor du har gemt din sikkerhedskopi. Klik helt frem til "navnet på din Notesbog".  Markér de(n) sektion(er) du vil genskabe, og klik først derefter på knappen Åbn.

Øverst under "Åbne sektioner" vises nu de valgte sektioner, du lige har åbnet fra sikkerhedskopifilerne.

Nu er dine OneNotes gendannet.

Previous Vejledning Autosvar og andre regler på fællespostkasser (ansatte)
Next Vejledning Billedbehandling med Microsoft Office

Har du brug for hjælp?

Kontakt IT-service