Hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole køber vi adgang til Zoom via DeiC, som sikrer dine persondata. Læs mere her: Om Zoom og datasikkerhed.
Vi anbefaler, at du installerer Zoom på din computer. Det giver dig den fordel, at du kan se alle deltagerne i prøven på én gang. Læs her, hvordan du installerer Zoom klienten.
OBS: Hvis du deltager fra en Mac, så læs først her: Vigtige indstillinger for Zoom til Mac
Der er oprettet links til din online mundtlige eksamen i WISEflow.
Klik på linket ud for din eksaminator, hvorefter det åbner en browser, hvor du vil blive bedt om at åbne Zoom klienten.

Du er nu i venteværelset til din prøve (waiting room) og afventer at eksaminator lukker dig ind. Kontroller at det er din eksaminators personlige møderum, som du står i.

Hvis du står i det forkerte venteværelse, skal du lukke vinduet. Tryk på 'X'. Gå tilbage til Wiseflow-siden og klik på linket ud for den rigtige eksaminator.
Benyt evt. ventetiden til at teste din computers lydindstillinger en sidste gang.
Når eksaminator lukker dig ind til prøven skal du trykke på: "Join with Computer Audio"

Du skal være bekendt med nødproceduren for online mundtlige prøver: Se nødproceduren nederst i denne vejledning
Når du er lukket ind til prøven, har du følgende muligheder:
- Tænd og sluk for din mikrofon
- Tænd og sluk for dit kamera
- Share Screen hvis du vil dele noget fra din egen skærm, fx en præsentation
Mens eksaminator og censor voterer, bliver du midlertidigt sendt tilbage til venteværelset, hvor du venter.
Når din bedømmelse er klar, hentes du ind i prøverummet igen.
Når eksamination, votering og tilbagemelding er overstået, bliver du sendt ud i venteværelset igen og kan lukke Zoom.
I langt de fleste tilfælde blive denne procedure ikke aktuel, så informationen her er blot til orientering, så du er forberedt på muligheden.
Hvis eksaminator og censor beslutter at fortsætte prøven med nødproceduren, skal du som studerende gøre følgende:
- Ring til: +45 89 88 37 88
- Indtast møde-ID (Meeting ID, består kun af tal), som du har noteret sammen med eksaminator ved prøvens start, fortsæt ved at trykke på '#’
- Tryk på ‘#’ for at springe ’Participant ID’ over.
- Du deltager nu i prøven via din telefon, og kan deltage med lyd.
Møde-ID findes ved at trykke på ikonet i øverste venstre hjørne af møderummet.
