Sådan slår man beskeder fra

Updated Apr 23, 2020

Nederst til højre på skærmen dukker der mange beskeder op fra det, der kaldes Handlingscenter. Det kan fx være, når man modtager en ny mail, når der er en opdatering til et program, eller beskeder fra diverse apps. Det kan være forstyrrende, fx hvis man præsenterer noget, eller hvis man deltager i et onlinemøde, da beskeden er ledsaget af en lyd. Nedenfor er vist, hvordan man slår beskeder fra.

Klik på beskedboblen nederst til højre ved siden af uret og vælg "Alle indstillinger".

Vælg System.

Vælg "Beskeder og handlinger" i menuen i venstre side af vinduet.

Som standard er alt slået til under Meddelelser.

Slå funktionen "Få meddelelser fra apps og andre afsendere" fra. Det slår samtidig automatisk de 2 øverste muligheder fra.

Hvis man kun vil slå nogle beskeder fra, skal man lade "Få meddelelser fra apps og andre afsendere" være slået til og derefter slå de enkelte apps og/eller funktioner fra under "Få meddelelser fra disse afsendere". Her har jeg slået beskeder fra Google Chrome fra.

Previous Vejledning Sticky Notes backup og gendannelse
Next Vejledning Tale til tekst - mobiltelefon

Har du brug for hjælp?

Kontakt IT-service