Didaktiske overvejelser ved fjernundervisning

Updated Oct 28, 2020

Beskrivelse af model:

Til akut afholdelse af fjernundervisning, anbefaler vi ovenstående model, der består af en opstart, hvor der etableres synkron kontakt med de studerende, hvorefter der gennemføres en cyklus bestående af 3 loops: Fagligt loop, arbejds-loop og et feedback-loop. Denne cyklus kan variere i længde, ligesom de enkelte loops kan variere i både form og indhold. På de følgende sider er de enkelte loops forklaret yderligere og er suppleret med links til relevante vejledninger. 

Bemærk, at dette kun er en anbefaling til at skabe en hurtig struktur til din fjernundervisning. Har du gode erfaringer med andre strukturer, fortsætter du naturligvis med dette eller supplerer denne struktur.

Opstart

Formål:

I en situation, hvor fjernundervisning er nødvendig, er den første opgave for dig som underviser at få etableret en kontakt til de studerende. I det første møde er det vigtigt at afsætte tid til at afstemme forventninger med de studerende og præsentere en plan for den kommende tid, hvor fysisk tilstedeværelse ikke er mulig. 

Indhold:

Vi anbefaler, at man etablerer et online møderum i Google Hangout Meet (se vejledning), hvor et link til dette møde indsættes i planen i itslearning, hvor den næste fysiske tilstedeværelse oprindeligt skulle have fundet sted. Lav et par slides med punkter til en dagsorden og sæt god tid af til, at de studerende kan stille spørgsmål.

Forslag til dagsorden på opstartsmødet:

  1. Plan for den kommende periode: Mødefrekvens og arbejdsformer
  2. Forventningsafstemning ift. kommunikation og tilgængelighed
  3. Aftale om alternative kommunikationsveje (f.eks. beskedsystem i itslearning eller mail)

Fagligt loop  

Formål: 

Formålet med formidlingsloopet er at klæde de studerende fagligt på, så de kan deltage i studiegruppearbejde og løse de opgaver, der bliver stillet.

Indhold: 

Præsentation af det faglige indhold kan foregå ved at holde oplæg, som foregår synkront i det oprettede møderum. Her kan der vises præsentationer og dokumenter ved hjælp af skærmdeling.

Indholdet og videnformidlingen kan også foregå ved hjælp af flipped learning tilgangen, hvor oplægget er optaget på forhånd. Oplægget kan være lavet ved hjælp af screencast, video, podcast eller andet.

Arbejdsformer: Der kan her stilles opgaver, som de studerende lser i grupper eller individuelt. Ved gruppeopgaver kan de studerende mdes i deres eget oprettede Google Hangout Meet, eller de kan anvende en anden platform, som passer dem.

Opgavetyper: Det anbefales at typen af opgaver der stilles tager højde for, at opgaverne kan løses som gruppe, da de studerende på denne mde oplever kontakt med deres medstuderende. Vær ekstra grundig med at være eksplicit omkring formlet med opgaven, og gør det tydeligt, hvordan der bliver givet feedback på den konkrete opgave.

Aflevering: Aflevering af de studerendes opgaver og produkter kan ske via itslearning, hvor man som underviser kan anvende den praksis, som man er vant til og kender godt. Du kan lse mere i afsnittet vejledninger herunder.

Vejledninger: 

Opret afleveringsopgave i itslearning

Feedback i afleveringsopgaver

Opret arbejdsopgave i itslearning

Opret en mappe de studerende kan uploade til

Arbejds-loop

Formål: 

Denne del er rettet mod den studerende, hvor der arbejdes med en konkret opgave, der er initieret af dig som underviser. I denne del arbejder den studerende selvstændigt eller i grupper med opgaver, der kan løses og deles digitalt.

Indhold:

Vi anbefaler, at der stilles opgaver, hvor de studerende arbejder i studiegrupper, så de studerende oplever mest mulig kontakt og kan sættte hinanden i læsningen af opgaver. 

Arbejds-loopet kan variere i længde, alt efter opgavens omfang. Hvis der er tale om lngere arbejds-loop, skal du overveje at lave korte vejledningsmder undervejs, så de studerende har mulighed for at stille spørgsmål, og du som underviser har mulighed for at vurdere, hvor der eventuelt er behov for ekstra vejledning og støtte.

UCL tilbyder, itslearning, Googles programpakker - herunder Google Hangout og Office365 til at understøtte de studerendes samarbejde og kommunikation. Derudover står det frit for de studerende om de vil mødes fysisk eller finde alternative måder at kommunikere på. Der er udarbejdet følgende vejledning til de studerende: Fjernundervisning som studerende

Tænk i varierede arbejdsformer, når de studerende skal arbejde, så de studerende også arbejder parvis og i grupper.

Feedback-loop

Formål:

Ethvert arbejds-loop opfølges af et feedback-loop, hvor der faciliteres feedback i en form, der modsvarer den konkrete opgave. Når I ikke er i fysisk kontakt med de studerende er det ekstra vigtigt, at der tænkes feedback ind i alle opgaver i en eller anden form.

Indhold: Kendte feedback-former fra den fysiske undervisning kan fint understøttes digitalt. Synkron feedback kan understøttes af Google Meet, der også kan være anvendeligt til fremlæggelser og dialog omkring produkter produceret af de studerende.

Indtænk en fælles afrunding, hvor der samles op på den afsluttede cyklus, så det er tydeligt, at der nu tages fat på noget nyt, og giv de studerende mulighed for at komme med feedback på denne cyklus, så der løbende kan justeres og rettes til.

Overvej følgende:

  • Korte feedbackmøder med studiegrupper via Google Hangouts Meet eller Zoom
  • Fælles møder i Google Hangouts Meet eller Zoom med fremlæggelser for hele eller dele af holdet - vær opmærksom på at undgå for lange uafbrudte møder, så fremlæggelser kan med fordel deles op
  • Feedback gennem Peer-feedback - kan faciliteres gennem itslearning afleveringsopgaver (se vejledning)
  • Feedback gennem kommentarfunktionen i f.eks. Docs, Slides i Google Suite
Previous Vejledning Fjernundervisning som studerende
Next Vejledning Hvis itslearning er langsomt eller nede

Har du brug for hjælp?

Kontakt IT-service