Kryptering

Updated Feb 07, 2020

Hvis man opbevarer personfølsomme data, skal drevet krypteres, så uvedkommende ikke kan få adgang til data.

Til kryptering af C-drevet på en pc bruges BitLocker, og til startdisken på en Mac bruges FileVault. Til kryptering af USB-enheder på en pc bruges BitLocker, og på en Mac bruges den indbyggede kryptering i Finder.

Bemærk: BitLocker er ikke tilgængelig i Windows 10 Home.

Vigtig information

  1. Kopiering: Filer, der kopieres til andre enheder/drev, er ikke mere beskyttet.
  2. Pinkoden: Pinkoden må aldrig udleveres til andre. Hvis andre personer har pinkoden, kan de logge på og se filerne.
  3. Backup: Kryptering beskytter ikke mod virus, fejl på disken, fejlagtig sletning m.m. Derfor er backup vigtig (husk også at kryptere det drev, som backup'en ligger på).
  4. Mistet BitLocker pinkode: Brug genoprettelsesnøglen

Bruger du pc eller Mac?

Kryptering på pc med BitLocker

Kryptering af C-drev

Når man har krypteret C-drevet på en pc med BitLocker, skal der angives en BitLocker-kode, når pc'en tændes.

For at kryptere C-drevet skal man højreklikke på C-drevet i Stifinder og vælge "Slå BitLocker til".

Vælg "Angiv en pinkode".

Vælg en pinkode og skriv den i begge felter. Koden skal bestå af 6-20 cifre.

Klik på "Angiv pinkode".

Vælg, hvordan du vil gemme din genoprettelsesnøgle - i en fil eller som print. Hvis du gemmer den i en fil, må den ikke ligge på din pc, men den kan gemmes på en USB-enhed.

Klik på Næste.

Vælg "Kryptér hele drevet" og klik på Næste.

Vælg "Ny krypteringstilstand" og klik på Næste.

Klik på Fortsæt.

Vinduet lukkes automatisk, og der kommer en popup-besked i nederste højre hjørne om, at krypteringen startes, når computeren genstartes.

Genstart computeren.

Når computeren starter op igen, beder den om BitLocker-koden. Indtast koden og tryk Enter.

NB: Computeren slukker automatisk, hvis man ikke taster koden i løbet af kort tid.

Log på computeren som normalt. Krypteringen fortsætter i baggrunden, og man kan arbejde som normalt imens.

Dekryptering af C-drev

Man kan fjerne krypteringen af C-drevet ved en dekryptering.

Gå i Kontrolpanel, vælg "System og sikkerhed" og vælg "Administrer BitLocker".

Vælg "Slå BitLocker fra".

Vælg "Slå BitLocker fra".

Man kan følge processen ved at klikke på dette ikon nederst til højre i proceslinjen. Er ikonet ikke synligt, så klik på den lille pil for at få vist flere ikoner.

Nedenstående vindue åbner. Man kan se, hvor langt dekrypteringen er nået. Der kan arbejdes på computeren som normalt imens.

Når dekrypteringen er afsluttet, vises dette vindue. Vælg Luk.

Kryptering af USB

USB-harddisk og USB-flashdrev (USB-penne) kan krypteres med BitLocker. Hvis en USB-enhed er krypteret, skal der - når den tilsluttes en pc - indtastes en pinkode for at se filerne.

NB: USB-enheden skal være tom, når den krypteres. Flyt eventuelle filer et andet sted hen, krypter enheden og flyt derefter filerne tilbage igen.

Advarsel: Hvis du krypterer en USB-pen med BitLocker, så lad være med at dekryptere den igen. Den type RAM, der bruges i en USB-pen, er ikke lavet til at kunne klare de mange overskrivninger, som krypterings- og dekrypteringsprocessen udsætter dem for. Man risikerer derfor, at USB-pennen ikke virker efter en dekryptering.

Start en Stifinder. Højreklik på USB-enheden og vælg "Slå BitLocker til".

Vent!

Sæt flueben i "Brug en adgangskode til at låse dette drev op".

Skriv en pinkode i begge felter. Pinkoden skal være på min. 8 tegn. Der står i dialogboksen, at koden skal indeholde store og små bogstaver, tal, mellemrum og symboler, men det er ikke korrekt - koden kan fx godt udelukkende bestå af tal. Du skal huske denne pinkode.

Klik på Næste.

Vælg "Gem i en fil". Vælg placering til filen og klik "Gem".

Klik Næste.

Vælg "Kryptér kun den anvendte diskplads" og klik Næste.

Vælg Kompabilitetstilstand og klik Næste.

Klik på "Start kryptering".

Vent!

Vent!

Krypteringen er færdig. Klik på Luk.

I Stifinder er der nu en hængelås på ikonet for den krypterede USB-enhed.

Når man fremover forsøger at åbne USB-enheden, bliver man bedt om pinkoden.

Dekryptering af USB

Advarsel: Hvis du krypterer en USB-pen med BitLocker, så lad være med at dekryptere den igen. Den type RAM, der bruges i en USB-pen, er ikke lavet til at kunne klare de mange overskrivninger, som krypterings- og dekrypteringsprocessen udsætter dem for. Man risikerer derfor, at USB-pennen ikke virker efter en dekryptering.

Åbn en Stifinder og højreklik på USB-enheden. Vælg "Administrer BitLocker".

Vælg "Slå BitLocker fra".

Klik på "Slå BitLocker fra".

Vent!

Dekrypteringen er færdig. Klik på Luk.

Der er nu ikke længere en hængelås på ikonet for USB-enheden.

Ændre pinkode på C-drev

Åbn en Stifinder. Højreklik på C-drevet og vælg "Bitlocker Encryption Options".

C-drevet findes under "BitLocker-drevkryptering - Faste diskenheder". Klik på "Administrer pinkode".

Indtast en pinkode i begge felter. Pinkoden skal være et tal med 6-20 cifre. Klik på "Nulstil pinkode".

Klik på Luk.

Ændre pinkode på USB

Åbn en Stifinder. Højreklik på USB-drevet og vælg "Bitlocker Encryption Options".

USB-drevet findes under "Bitlocker-drevkryptering - Eksterne drev". Klik på Administrer adgangskode.

Indtast en pinkode i begge felter. Pinkoden skal være på minimum 8 tegn.

Klik på "Nulstil adgangskode".

Klik på Luk.

Mistet pinkode til C-drev

Har du mistet/glemt BitLocker-koden til C-drevet, så tryk Esc for genoprettelse ved opstart af pc'en.

Indtast den genoprettelsesnøgle, du gemte, da du krypterede drevet. Tryk Enter.

Nu er det muligt at logge ind på computeren.

Husk at sætte en ny BitLocker-kode på C-drevet (følg vejledningen til at ændre pinkode på C-drev ovenfor).

Mistet pinkode til USB

Klik på "Flere indstillinger"

Klik på "Angiv genoprettelsesnøgle".

Indtast den genoprettelsesnøgle, du gemte, da du krypterede drevet. Klik på "Lås op".

Der er nu adgang til drevet. Husk at sætte en ny BitLocker-kode på drevet (følg vejledningen til at ændre pinkode på USB ovenfor).

Kryptering på Mac

Slå FileVault til

Når FileVault er slået til, vil en Mac altid kræve, at man logger ind med adgangskode.

Vælg Apple-menuen - Systemindstillinger.

Vælg "Sikkerhed & anonymitet".

Vælg fanen FileVault.

Klik på den lukkede hængelås nederst til venstre i vinduet for at få lov at foretage ændringer.

Indtast din adgangskode og vælg "Lås op".

Vælg "Slå FileVault til".

Vælg, hvordan du ønsker at kunne låse din disk op og nulstille din adgangskode i tilfælde af, at du glemmer din adgangskode. Vi anbefaler at vælge iCloud-kontoen.

Vælg Fortsæt.

Krypteringen er i gang. Man kan arbejde på Mac'en imens. Krypteringen kræver, at der er tilsluttet en strømforsyning imens, og Mac'en må ikke være på vågeblus.

Krypteringen er færdig. Klik på den åbne hængelås nederst til venstre i vinduet for at forhindre utilsigtede ændringer.

Slå FileVault fra

Hvis man ønsker at fjerne krypteringen, skal man slå FileVault fra.

Vælg Apple-menuen - Systemindstillinger.

Vælg "Sikkerhed & anonymitet".

Vælg fanen FileVault.

Klik på den lukkede hængelås nederst til venstre i vinduet for at få lov at foretage ændringer.

Indtast din adgangskode og vælg "Lås op".

Vælg "Slå FileVault fra".

Vælg "Slå kryptering fra".

Dekrypteringen er i gang. Man kan arbejde på Mac'en imens. Dekrypteringen kræver, at der er tilsluttet en strømforsyning imens, og Mac'en må ikke være på vågeblus.

Dekrypteringen er færdig. Klik på den åbne hængelås nederst til venstre for at forhindre utilsigtede ændringer.

Kryptering af USB

USB-harddiske og USB-flashdrev (USB-penne) kan krypteres via Finder. Hvis en USB-enhed er krypteret, skal der når den tilsluttes en Mac - indtastes en pinkode for at se filerne.

NB: USB-enheden skal være tom, når den krypteres. Flyt eventuelle filer et andet sted hen, krypter enheden og flyt derefter filerne tilbage igen.

Åbn Diskværktøj.

Klik på den lille pil ud for Oversigt øverst til venstre og vælg "Vis alle".

Vælg "Generic Flash Disk Media" under Ekstern i menuen i venstre side.

Vælg Slet.

I feltet Oversigt vælges GUID-partitionsoversigt.

I feltet Format vælges "Mac OS - udvidet (journaled, krypteret)".

Indtast den ønskede adgangskode i de 2 øverste felter. Indtast evt. et hint til adgangskoden i det nederste felt. Klik på Vælg.

Vælg Slet.

USB-enheden krypteres - vent!

USB-enheden er nu krypteret. Vælg OK.

Når USB-enheden tilsluttes, bliver man bedt om at angive adgangskoden.

Dekryptering af USB

Åbn Diskværktøj.

Klik på den lille pil ud for Oversigt øverst til venstre og vælg "Vis alle".

Vælg "Generic Flash Disk Media" under Ekstern i menuen i venstre side.

Vælg Slet.

I feltet Format vælges et format, der ikke indeholder "krypteret". Hvis USB-enheden også skal kunne bruges med en Windows-pc, skal man vælge "MS-DOS (FAT)".

Vælg Slet.

USB-enheden dekrypteres - vent!

USB-enheden er nu dekrypteret. Vælg OK.

Tillykke, du er færdig!
Previous Vejledning Kontaktpersoner og kontaktpersongrupper i Outlook klienten
Next Vejledning Mappen "Uønsket e-mail" og tilbageholdte e-mails eller filer

Har du brug for hjælp?

Kontakt IT-service