PowerPoint med links til hjemmesider

Updated Sep 03, 2020

I undervisningslokalerne vil en pc altid starte op med dubleret skærm, dvs. man ser nøjagtigt det samme på projektoren/den eksterne skærm som på pc'en. Hvis man starter en PowerPoint præsentation med indstillingen "Brug præsentationsvisning" (standardindstilling i PowerPoint), ændres pc'en skærmindstilling automatisk til Udvid. Hvis man så åbner et link til en hjemmeside, åbnes hjemmesiden på pc'ens skærm. Dette problem kan man undgå ved at slå præsentationsvisning fra i PowerPoint.

Slå præsentationsvisning fra

Præsentationsvisning i PowerPoint slåes fra ved at fjerne fluebenet i "Brug præsentationsvisning" på fanen Slideshow.

Gem din PowerPoint, inden du starter præsentationen igen.

Nu skal pc'en automatisk ændre skærmindstillingen til Dubler, sådan at billedet er det samme på projektoren/den eksterne skærm som på pc'en. Sker det ikke, kan man selv sætte skærmindstillingen. Hold tasten med Windows-flaget nede og tryk på P. Vælg Dubler.

Har du brug for at se dine noter, mens du præsenterer?

Med ovennævnte indstillinger kan man ikke se sine noter, mens man præsenterer. Vil du gerne kunne se dine noter, kan det lade sig gøre både med og uden præsentationsvisning ved at bruge indstillinger som vist nedenfor.

Se noter med præsentationsvisning

Med præsentationsvisning vises præsentationen på projektor/ekstern skærm, og man kan samtidig se sine noter på pc'ens skærm.

I PowerPoint sættes der flueben i "Brug præsentationsvisning" på fanen Slideshow.

Gem din PowerPoint, inden du starter præsentationen igen.

Nu skal pc'en automatisk ændre skærmindstillingen til Udvid. Sker det ikke, kan man selv sætte skærmindstillingen. Hold tasten med Windows-flaget nede og tryk på P. Vælg Udvid.

Når man klikker på et link i præsentationen, åbnes det på den skærm, hvor man sidst har haft browseren åben, dvs. typisk på computerens skærm. Man trækker så bare browservinduet over på projektoren/den eksterne skærm (klik og hold musetasten nede øverst i browservinduets ramme og træk).

Man kan med fordel køre præsentationen igennem på forhånd (umiddelbart inden man skal vise præsentationen), åbne links og trække browservinduet over.

Se noter uden præsentationsvisning

Uden præsentationsvisning kan man få vist præsentationen på projektor/ekstern skærm, og man kan samtidig se sine noter på pc'ens skærm, hvis man manuelt vælger udvidet skærm.

Hvis man holder musen hen over skillelinjen mellem dias og notefelt, kommer der en lodret dobbeltpil. Klik på den og hold musen nede. Nu kan man trække skillelinjen op eller ned for at gøre notefeltet større eller mindre.

Slå præsentationsvisning i PowerPoint fra ved at fjerne fluebenet i "Brug præsentationsvisning" på fanen Slideshow.

Skift skærmindstilling ved at holde tasten med Windows-flaget nede og tryk på P. Vælg Udvid.

Når man klikker på et link i præsentationen, åbnes det på den skærm, hvor man sidst har haft browseren åben, dvs. typisk på computerens skærm. Man trækker så bare browservinduet over på projektoren/den eksterne skærm (klik og hold musetasten nede øverst i browservinduets ramme og træk).

Man kan med fordel køre præsentationen igennem på forhånd (umiddelbart inden man skal vise præsentationen), åbne links og trække browservinduet over.

Previous Vejledning Parkering Seebladsgade
Next Vejledning PowerPoint med UCL tema

Har du brug for hjælp?

Kontakt IT-service