Brug af i3-skærme i telepresence-lokaler

Updated Jan 13, 2020

Skærmene i telepresence-lokalerne er af en anden type end dem, der hænger i andre lokaler. Men de er smarte og kan sagtens bruges som tavle til at gennemføre almindelig undervisning.

Rør skærmen, så den aktiveres. Hvis den er slukket, så sidder knappen på skærmens højre kant. Skærmene tænder også automatisk, hvis du tilslutter din computer via kablet ved bordet.

Skærmen nærmest underviserbordet har touch, så du kan skrive med din finger eller tilhørende pen. Flere kan skrive på samme tid.

Sådan deler du din computerskærm på tavlen

Scenarie 1: Skærmene er slukkede

Tilslut din computer ved bordet med det anbrage kabel og vent få sekunder. Skærmene tænder automatisk, og din computerskærn deles.

 

Scenarie 2: Skærmene allerede er tændte

1. Tilslut din computer ved bordet med det anbrage kabel og vent få sekunder.

2. På tablet’en, tryk del

I begge scenarier bliver din computerskærm delt på de to i3-skærme samt den mindre skærm i loftet foran underviserbordet. Sker det ikke automatisk, kan du finde din delte skærm ved at klikke på HDMI-ikonet på tavlernes hjem-skærm.

Får du ved et uheld navigeret væk fra din delte skærm - fx ved at trykke på hjem-knappen - skal du trykke på HDMI-ikonet igen for at vende tilbage til din deling

Når du ønsker at stoppe delingen af din computerskærm, vælger du på tablet'en Del og derefter Stop deling.

Hvis du befinder dig i et lokale uden i3-skærm, men derimod en anden type skærm og en Cisco-kameraboks med tænd/sluk-knap, er proceduren lidt anderldes. Læs mere her.

Hvis du vil bruge skærmen som whiteboard

  1. Gå til hjem (hus-ikonet i siden af skærmen)
  2. Vælg funktionen whiteboard

Du kan bruge skærmen som browser

Hvis du ikke har tilsluttet din egen computer, men stadig gerne vil vise en hjemmeside, en video, en præsentation fra dit Drev eller lignende, kan de sagtens lade sig gøre.

I siden af skærmen trykker du på pilen og herefter hjem-ikonet. Her vælger du More Apps.

Nu kan du vælge browser-ikonet for at åbne en browser, hvor du kan gå til den hjemmeside, du har brug for.

Det flydende redigeringsværktøj

Værktøjet giver en række valgmuligheder ift. at skrive, tegne eller markere på tavlen. For at flytte det flydende værktøj skal du holde fingeren på midten, indtil det bliver flytbart.

Fra dette værktøj er det også muligt at gemme tavlens indhold. Det kan gemmes på en USB-nøgle (som sættes i skærmen) eller sendes som pdf-fil til en e-mail.

Overlay-funktionen

Under hjem-knappen i siden af skærmen finder du knappen for overlay, så du kan lave markeringer eller skrive over andet indhold.

Vær opmærksom på, at indhold lavet med overlay-funktionen kun vises lokalt på den aktuelle skærm. Det vil altså ikke kunne ses i forbindelse med skærmdeling via telepresence.

Efter endt undervisning eller møde

Inden du forlader lokalet, klikker du i øverste venstre hjørne af tablet'en på lokalenavnet og vælger Standby. Så lukker systemet ned, og kameraer og skærme slukkes.

Hvis du skulle glemme at slukke, skal du ikke bekymre dig. Systemet slukker automatisk hver aften kl 22:00.

I tilfælde af tekniske problemer, kontakt da UCL’s servicedesk på 4444@ucl.dk eller 6318 4444.

Previous Vejledning Oversigt over telepresence-lokaler
Next Vejledning Skærmdeling i lokaler med Cisco-kameraboks

Har du brug for hjælp?

Kontakt IT-service